Thise - Et stærkt partnerskab

Sammen med resten af Coop har vi i 365discount et stærkt partnerskab med Thise. Samhandelsaftalen blev underskrevet helt tilbage i 1995, og samarbejdet har siden da været så tæt, at vi er stolte af at kunne sige, at det i dag har mere karakter af et egentligt partnerskab. I 365discount er vi stolte af at bære Thises pionerånd inden for økologi videre ind på vores hylder hver dag. Læs mere om Thises stærke værdier på siden her.

Landmanden Jesper 

Jesper er økologisk landmand  og andelshaver i Thise Mejeri.

Siden Jesper var 5 år gammel og sneg sig over på nabogården for at hjælpe til, har han vidst, at han ville være landmand. I dag har Jesper 225 sortbrogede køer, der hver dag leverer frisk, økologisk mælk til Thises andelsmejeri og videre til 365discounts kunder.

Det vigtigste for Jesper er, at hans køer har det godt med masser af plads og fri adgang til usprøjtet græs.

En af de ting Jesper holder allermest af, er når årstiderne skifter. Efter at køerne mest har været inde i den lune stald hele vinteren, lukker Jesper køerne på græs når forårssolen rammer markerne. Jesper elsker at se glæden i køernes krumspring, når de stormer ud på græs, mærker følelsen af plads, den frie natur og det friske grønne græs i deres maver.

Ifølge Jesper er noget af det bedste som landmand at se at køerne har det godt. I stalden er der ingen telefoner, der ringer eller mails der skal besvares. Her er der bare ro og fokus på dyrene. Når køerne vil malkes, går de selv ind i en malkerobot og når de vil slappe af, kan de lægge sig i en sandseng. Køerne bestemmer også selv, hvornår de vil være udenfor og hvornår de vil være indenfor. Et ko-liv som det bør og skal være, mener Jesper.

Jespers arbejdsdage som økologisk landmand og andelshaver i Thise er aldrig ens. En dag kan starte med at en ko kælver og slutte med en udviklingssamtale med en medarbejder. En anden dag kan Jesper have et vigtigt møde om investering i biogasanlæg og en tredje dag er han i klimaskole, der handler om hvordan han forbedrer biodiversiteten på markerne. En ting er dog sikkert – køerne er altid en del af dagen.

Danmarks bedste koldskål - ifølge Tobias Hamann

Thise og Tobias Hamann er gået sammen om at lave Danmarks bedste koldskål - intet mindre! Koldskålen er lavet på vanilje, citron og naturligvis masser af dejlig, økologisk mælk fra Thise. Koldskålen fås kun om sommeren og kun hos 365discount.

Tobias har også tryllet fire lækre opskrifter med koldskål frem - dem får du helt gratis lige her.

Thise - pionerer inden for økologi i Danmark

Mejeriet Thise blev grundlagt i 1988, og siden da har landmændene hos Thise været med til at udbrede økologien i Danmark. Thise har gennem årene udviklet flere efterhånden ikoniske produkter - blandt andet skyr (der stadig laves på traditionel, islandsk bakteriekultur), minimælk med lav fedtprocent og rigtig god smag og den højtelskede Vesterhavsost, som modnes i Bovbjerg ved Vesterhavet.

Thise har udfaset soja til køerne

Køerne hos Thise Mejeris landmænd har været igennem en større kostomlægning, så nu får de hestebønner, lupiner og ærter i stedet for importeret soja. I 2021 startede en pionergruppe projektet, og fra 1. oktober 2022 er målet om sojafrit foder hos alle 75 landmænd nået, hvilket er et helt år tidligere end den oprindelige plan.

Klimabelastningen fra importeret soja svarer til ca. en tredjedel af dansk landbrugs samlede udledning af drivhusgasser, og nu har Thise altså taget ansvar for sin del af den udfordring.

Så uanset om du køber mælk, skyr, yoghurt, ost eller smør fra Thise Mejeri, så stammer mælken fra økologiske køer der ikke får soja.