Det blev Daniella. Læs hendes historie her.

Kan man blive butikschef i fakta som 21-årig?

 

Det korte svar er ”ja”. Alder er nemlig ikke en begrænsning i fakta, hvis kvaliteterne er på plads.
Du skal nu møde Daniella fra Fredericia. I dag 27 år, gift, har to børn og et lille hus i Erritsø.
Hun er et godt eksempel på, hvordan man selv i en ung alder kan gøre karriere i fakta.

Hvorfor valgte du at arbejde i fakta i sin tid?
”Jamen jeg har altid arbejdet i fakta.
Jeg startede i fakta Vendersgade da jeg var 16 år gammel, som ungarbejder. Da jeg blev 18 år, fortsatte jeg som nøgleansvarlige i en anden butik i Fredericia.
Egentlig havde jeg tænkt, jeg skulle noget andet, men jeg elskede bare at stå i butik og arbejde med mennesker – både kunder og kollegaer. Så det at få en uddannelse i fakta - var det helt rette for mig.”,
fortæller Daniella.

I 2011 blev Daniella udlært butiksmedhjælper i fakta. Hendes daværende salgschef Rene Larsen havde dog set potentialet i den unge pige. Derfor blev hun allerede tilbudt en souschef stilling, inden hun var færdigudlært butiksmedhjælper.
Da uddannelsen var afsluttet, startede Daniella som souschef dagen efter. Dengang var hun blot 20 år gammel.

Jeg takkede ja uden at blinke. Det er fedt at arbejde i fakta. Det kunne jeg ikke sige nej til, og jeg føler man har bedre muligheder for at komme hele vejen rundt i butikken, frem for et noget større varehus.
Jeg var med til at åbne fakta Uhrhøj op - helt fra start.

Den 20-årige souschef knoklede på i lidt over et års tid, inden hun i 2012 i en alder af 21 år blev butikschef.

Det har altid ligget i mine gener at være leder, at motivere og være den gode rollemodel. Derfor var jeg glad for at arbejde mig ind i butiksledelsen – først som souschef og dernæst som butikschef.
Jeg startede som butikschef i fakta Enghaven i Vejle. Der var jeg i over 5 år frem til 2017
, hvor jeg gik på barsel”.

 



Da Daniella kom tilbage fra barsel, startede hun op i en ny fakta-butik.
I dag er den dygtige unge kvinde butikschef i Fakta Taulov, og som hun siger:


Jeg er virkelig glad for at være her!”.

Fra butikschef til cheftræner
Ved siden af sin stilling som butikschef, er Daniella også cheftræner. En cheftræner er med til at træne nye butikschefer.
Således tager hun talenterne under sine vinger og hjælper dem med at blive klædt på til at kunne udfolde deres potentiale til at blive butikschefer i fakta.


”Det er så inspirerende og fedt at være med til at udvikle mennesker.”.


Men hvad kræver det egentlig at være cheftræner?

 

Jeg synes det er vigtigt, at man er god til mennesker, har empati og forståelse for andre. Men det er også vigtigt at kunne danne sig et overblik og holde fokus selv når tingene går lidt stærkt. Men at kunne rumme alle slags typer er en stor kvalitet for ingen mennesker er ens.”

Kan familieliv forenes med en karriere i fakta?
Det kan det afgjort! Hos os ser vi intet problem i at være forældre og ledere i vores respektive jobs. Vi er gode til at kommunikere og give hinanden plads, og så mener jeg, at man bliver endnu bedre til at prioritere tingene, når man har børn.
Jeg føler også, jeg er blevet en meget bedre leder af at have fået børn
. Man kan altså sagtens få en karriere i fakta, selv hvis man har børn eller gerne vil have det en dag.”

Fakta om Daniella

27 år
Antal år i fakta: 10 år.
Gift og har to fantastiske unger.
Vi har et lille hus i erritsø.