Se her hvilke fakta-butikker der er udvalgt til de første mængder

Påske lørdag d. 15. april

  

Sæsonen for danske jordbær er nu skudt i gang og ligesom sidste år, så er der ganske få udvalgte butikker, der får fornøjelsen af de allerførste. Mængderne er meget små, så kunderne vil kun i udvalgte butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma, primært i Storkøbenhavn, smage årets første danske jordbær.

 

Det er gartneriet Hunsballe Grønt ved Skælskør, der igen i år er først med jordbær. De er dyrket i et moderne væksthus, der er specielt konstrueret til jordbær-produktion med ekstra store vinduer, der giver mulighed for ekstra meget lys til planterne. De seneste dages flotte forårsvejr, har gjort at de første jordbær er klar nu.

 

I denne uge er det kun butikker på Sjælland, der får de nye jordbær. Men allerede i næste uge kommer der større mængder og om ca. 14 dage forventes, at produktionen er så stor, at der er jordbær i alle Coops 1200 butikker.

 

De første danske jordbær sælges for 35 kr. pr. bakke med 250 gram. Der vil i dag være omkring 250 bakker fordelt på 10 forskellige butikker (se liste længere nede i artiklen).

 

Hunsballe Grønt er en familiedrevet virksomhed med over 50 års erfaring i produktion af jordbær og grøntsager. I dag drives virksomheden af Claus & Henriette Hunsballe, som er 2. generation.  Virksomheden ligger på Skælskør egnen, som er begunstiget med mange solskinstimer, hvilket især er hensigtsmæssigt for smagsudviklingen i jordbærerne. Området ligger desuden forholdsvis kystnært og har derfor færre nætter med frost, hvilket også er væsentligt, når man dyrker jordbær.

 

 

Fakta Charlottenlund, Ordrupvej

Fakta Charlottenlund, Jægerborg Alle

Dagli’Brugsen Islev Torv

Dagli’Brugsen Hedegårdene

Superbrugsen Havdrup

Superbrugsen Brøndby

Kvickly Farum

Kvickly Holte

Irma Ordrup

Irma Roskilde