danskerne kan nyde de kommende solskinsdage med større tryghed end tidligere

Danskerne kan nyde de kommende solskinsdage med større tryghed end tidligere.

Årsagen er, at alle solcremer i Coops butikker fra i år er uden de problematiske stoffer, der hidtil er anvendt i mange produkter.

Visse UV-solfiltre er bl.a. mistænkt for at være hormonforstyrrende og ny forskning viser, at de muligvis kan påvirke sædkvaliteten. Derfor har Coop aldrig selv anvendt de problematiske solfiltre i egne varemærker som fx Änglamark. Men de er blevet anvendt i mærkevarer. Sidste år informerede Coop producenter af andre mærkevarer, at de mistænkte UV-filtre skulle fjernes, hvis deres solcremer skulle sælges i Coop. Det har producenterne nu gjort.

Dermed kan kunderne i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma være sikre på, at der ikke er de problematiske UV-filtre i hverken Coops egne mærker - Änglamark, Tusindfryd, Minirisk, 365 - eller de mærkevarer, der også sælges i butikkerne.

"Vi er gået langt foran lovgivningen. Når solen skinner, er det det vigtigt at bruge solcreme. Men vores kunder skal ikke bekymre sig om de udskældte UV-filtre i solcremerne. Derfor har vi lagt pres også på mærkevarerne, da vi mener det er vigtigt at mindske udsættelse af hormonforstyrrende stoffer mest muligt," siger kvalitetschef Malene Teller Blume, Coop.

Hun roser mærkevareleverandørerne for at tage udfordringen op, og

udvikle løsninger, der lever op til Coop krav, så man har bevaret effektiv beskyttelse mod solens stråler - nu uden brug af UV-filtre, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Indsatsen for at fjerne problematiske UV-filtre er en del af Coops kemikalie-strategi: 'Det beskidte dusin', der systematisk fjerner problematiske kemikalier fra dagligdags produkter.

Læs mere på Coop.dk/bedrekemi

 

*markerede varer findes kun i begrænset antal og findes ikke i alle butikker, herunder fakta Q.