77-årig vinder konkurrence i Fakta

I juli måned opfordrede vi medlemmerne til at betale med Coop app’en. Samtidig satte vi et års forbrug af dagligvarer til en værdi af 50.000 kroner på højkant.

Aase Funch på 77 år fra Virum er den heldige vinder af konkurrencen. Aase har været medlem siden hun for syv år siden meldte sig ind i Kvickly Holte, da hun skulle købe en ny cykel.

Selvom det er Aase, der er medlem, så er det mest hendes mand, Claus, der køber ind. Og det sker flere gange om ugen i fakta Virum, hvor betalingen foregår med Coop app’en.


Ægteparret er især glade for Coop app’en, fordi den hjælper dem til en nem hurtig og sikker betaling ved kassen:

”Vi skal ikke have hverken medlemskort eller kreditkort frem, så der er ikke nogen, som kan aflure pinkoden”, siger Claus Funch. Han er især glad for, at kvitteringerne kommer direkte i app’en.


Med Coop app’en har ægteparret altid de personlige tilbud ved hånden sammen med tilbudsaviserne.

”Med 50.000 kroner på vores medlemskonto ryger der jo nok lidt ekstra i kurven af vores foretrukne frugt, kød og vin fra Coops butikker den kommende tid. Og vi betaler naturligvis med Coop app’en. Det kan ikke blive nemmere. Og så er vi med på beatet”, fastslår det glade ægtepar.

 

*markerede varer findes kun i begrænset antal og findes ikke i alle butikker, herunder fakta Q.