30 år som butikchef i Fakta Farsø

Kunderne og kollegaerne sætter pris på hende

I dag er en særlig dag.
1. december 2017 er nemlig dagen, hvor Majbritt  B. Nielsen kan skrive 30 år som butikchef i Fakta Farsø på CV'et. 
Tilbage i 1987 tog Majbritt jobbet som butikchef, og i dag driver hun sammen med sit team en butik, der er værdsat i mere end en forstand.

Fakta Farsø ligger i top i kundetilfredshedsundersøgelsen for distriktet, men det er ikke kun kunderne, der sætter pris på Fakta Farsø.
Majbritt ligger også i top på medarbejder- og ledermålingerne.  

Det er ikke en succes man kommer sovende til:

"30 år som butikchef, og så med de flotte resultater på kundetilfredshed og de interne tilfredshedsmålinger. Det ser man ikke hver dag!
Det er virkelig hammer godt gået, og når man tænker på hvor hele discountmarkedet er i dag kontra dengang er bedriften endnu større.
Majbritt har altid styret driften med hård hånd. Hun er meget koncepttro og hun har altid stået for en utrolig høj gennemførselsgrad.", udtaler salgschef Danni Lund Hansen.

Majbritt er ikke alene om succesen. Mens hele teamet der driver butikken til daglig er med til at sikre den høje kundetilfredshed, er ledergruppen i Fakta Farsø nok en af de mest rutinerede. Siden åbningen d. 27. januar 2000 har ledergruppen foruden butikchefen Majbritt  på 56 år bestået af , Souschef Jytte Pedersen på 57 år og assistent  Mette Hede Sunddahl 40 år. Det er nok en af Coops længst siddende ledergrupper på tværs af alle kæder - hvis ikke den længst siddende.
Ingen af dem har heldig vis planer om at stoppe foreløbigt.


Navn: Majbritt B. Nielsen
Alder: 56 år
Butik: Fakta Farsø

 

Majbritt B. Nielsen tiltrådte som assistent i Fakta 30.6.1983.
4 år senere fik hun sin egen butik.

 

Billedet er fra Farsø lokalavis: Historien om Majbritts 30 år som butikchef
 
http://e-pages.dk/farsoavis/523/html5/23/

*markerede varer findes kun i begrænset antal og findes ikke i alle butikker, herunder fakta Q. Alle felter skal udfyldes ved tilmelding.