Kyndelmisse-2019.jpg

kyndelmisse.

Kyndelmisse falder hvert år den 2. februar – 40 dage efter juleaften. Kyndelmisse kommer af det latinske ”Missa Candelarum”, der kan oversættes til ”Lysmesse”.

Tidligere blev kyndelmisse i Danmark kaldt ”Kjørmes Knud”, der på nudansk kan oversættes til ”vinterens knude”, der henfører til, at den 2. februar markerer midvinter.

Kyndelmisse har traditionelt set både en kristelig og en folkelig betydning.

hvad er kyndelmisse?

I kirkelig forstand kaldes kyndelmisse ”Marias renselsesdag”. Det er tilfældet, fordi Jomfru Maria 40 dage efter jul tog Jesu Barnet med i templet, som det står beskrevet i Lukasevangeliet. Jomfru Maria kunne herefter betragtes som ’ren’ igen og blev atter accepteret i menigheden.

Kyndelmissefejringer kan spores helt tilbage til før år 400, hvor kristne i Jerusalem fejrede Marias renselsesfest. I katolske kirker tændes alle lys, der skal bruges resten af året den 2. februar. Denne tradition går også langt tilbage, og årsagen til traditionen er, at lys blev anset som hellige redskaber med helbredende kræfter.

kyndelmisse i folkelig forstand.

I folkelig forstand er kyndelmisse en markering af midvinter, der betyder, at halvdelen af vinterhalvåret (fra den 1. november til 1. maj) er gået – deraf navnet ”Lysmesse”.   

Kyndelmisse var også den tid på året, hvor bønderne gjorde deres forråd op og sikrede, at der var mad nok til, at både dyr og mennesker kunne overleve den sidste halvdel af vinteren.

Dagen blev før i tiden markeret med Lysfester, der blev holdt på landet, som en slags årstidsmarkering, hvor der blev drukket tøndevis af øl og typisk serveret egnsretter.

kyndelmisse traditioner – fra lysfester på landet til pandekager på fyn

En af de traditioner, der knytter sig til kyndelmisse i Danmark, er de førnævnte Lysfester, man holdte på landet. Lysfester var ofte sammenskudsgilder, og selvom menuen varierede meget fra egn til egn, var det generelt udbredt at spise flæsk til kyndelmisse.  

På Fyn opstod en tradition om at spise bygmelspandekager til disse lysfester. Det er dog ikke helt den slags Rasmus Klump-pandekager, vi kender i dag – de var væsentligt tykkere og blev oftest spist med flæsk og saltkød.

Kyndelmisse var før afskaffelsen som helligdag i 1770 en højtid i lige så stor grad, som juleaften er det.

vidste du?

Kyndelmisse var "i gamle dage" en helligdag, der – ligesom mange andre danske helligdage – blev afskaffet under Stuensees helligdagsreform i 1770.

kyndelmisse sange – det er hvidt herude

Som det er tilfældet med mange andre danske højtider, er der også digte og sange, som knytter sig til kyndelmisse.

Den mest kendte er St. St. Blichers ”Det er hvidt herude” fra 1838, som Thomas Laub skrev melodien til i 1914. Digtet, der senere blev til en sang, skildrer både kulden og håbet om et frodigt forår med linjer som: ”Det er hvidt herude, vinteren slår sin knude” og ”Kom, sydvest, som frosten tvinger, kom med dine tågevinger, kom og løs den bundne jord!”.

En anden sang, der ofte blev sunget til kyndelmisse, er Jeppe Aakjærs: ”Sneflokke kommer vrimlende”, der smukt beskriver det hårde vejr, der typisk hærgede omkring kyndelmisse.

kyndelmisse &
vejrprognoser.

Eksempler på bøndernes vejrprognoser ved kyndelmisse:

  • Kjørmes tø er lige så godt som 100 læs hø

    • Betydning: Hvis det det er plusgrader, bliver høsten god.

  • Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19., forsvinder kulden snart

    • Betydning: Hvis det blæser, forsvinder kulden snart.

  • Hvis det sner Kyndelmissedag, kommer våren tidligt”

    • Betydning: Hvis det sner, kommer foråret tidligt.

  • ”Hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag, bliver det tidligt forår”

    • Betydning: Kan man høre lærken pippe første gang til kyndelmisse, bliver det tidligt forår.

kyndelmisse i 2019

Kyndelmisse falder altid den 2. februar, som er 40 dage efter juleaften. I 2019 falder kyndelmisse på en på en lørdag. I dag er det ikke så udbredt at fejre kyndelmisse – i hvert fald ikke sammenlignet med tidligere, men der er stadigvæk danskere, der markerer dagen med pandekager eller flæsk.

Har du lyst til at læse mere om årets forestående mærkedage og højtider, kan du eks. læse om, hvorfor vi fejrer Sankt Hans eller hvorfor vi holder store bededag

God læselyst!

få gode tilbud direkte i din indbakke.
Modtag faktas nyhedsbreve med forslag til dagens madidé, inspiration, nyheder, konkurrencer samt gode tilbud.
Tak for tilmeldning

er du sikker på, at du ønsker at afmelde?

du er nu afmeldt.

*markerede varer findes kun i begrænset antal og findes ikke i alle butikker, herunder fakta Q. Alle felter skal udfyldes ved tilmelding.