Fars dag

Husk fars dag i år

Mor har haft sin dag i år, og nu er tiden kommet til at sætte far i centrum! Søndag d. 5. juni er det Fars dag i Danmark og dermed den perfekte anledning til at forkæle faderen i familien. Bliv inspireret af Fars dag traditioner fra andre lande og få gaveidéer til manden, der har alt!

365avisen indeholder inspiration og et udvalg af aktuelle varer til en god pris.

Hvornår falder fars dag i 2022?

I Danmark er datoen for Fars dag den samme hvert år, nemlig den 5. juni. I modsætning til Mors dag er Fars dag altså ikke fastlagt ud fra ønsket om, at den skal falde på en særlig ugedag. I stedet er dagen lagt sammen med Grundlovsdag, hvilket både har fordele og ulemper i forhold til om den så er nemmere at huske. I Danmark har vi fejret Fars dag siden 1935, og med undtagelse af en kort årrække hvor dagen lå den anden søndag i november, har 5. juni været fast tradition.

Idéer til fars dag gaver

I Danmark fejrer børnene typisk Fars dag med gaver og kort, hvor de skriver en kærlig hilsen. Det kan være svært at finde på noget nyt at give hvert år, og vi har derfor samlet nogle idéer til årets Fars dag gave.

Grill gadgets

Fars dag falder midt i grillsæsonen, så hvis din far er familiens selvudnævnte grill-mester, er det en god anledning til at opruste hans arsenal af grill gadgets og idéer til sommerens grillaftener.

Hjemmelavet brunch

Giv far den bedste start på dagen ved at vække ham til duften af det helt store brunch bord med blandt andet pandekager, pølser og spejlæg – alt hvad mandehjertet kan begære.

Fars livret

Slut dagen af med en hyggelig familieaften, hvor børnene laver fars livret. Måske er han til en saftig bøf, en lækker gryderet der har simret kødet helt mørt, eller en frisk salat med sommerens bedste råvarer.

Specialøl og gode vine

Hvis din far er lidt af en øl- eller vinconnaisseur, som elsker at invitere vennerne over til smagning af de gyldne dråber og en god omgang mandesnak, så vil specialøl og gode vine med garanti imponere.

Lækker isdessert

Til den far, som har en ekstra sød tand, vil en indbydende isdessert være prikken over i’et. 

Kun fantasien sætter grænser for, hvad årets Fars dag gave skal være. Uanset hvad du vælger, bliver din far dog helt sikkert glad for at du har skænket ham den helt særlige opmærksomhed netop i dag. 

Historien bag fars dag

Traditionen om Fars dag stammer, ligesom Mors dag, fra USA. Man kunne måske foranlediges til at tænke, at Fars dag blev opfundet af en gruppe fædre, som syntes at de da også havde fortjent en særlig dag – når nu mor havde sin. Men historien er nu en helt anden!

Fars dag handler, som navnet antyder, om at hylde sin far. Og det var netop denne tanke, der lå bag, da to amerikanske kvinder i begyndelsen af 1900-tallet uafhængigt af hinanden tog initiativ til mærkedagen. Den første var Grace Golden Clayton, der fik et indtrængende ønske om at hædre og mindes fædre efter en mineulykke halvandet år forinden havde kostet mange mænd i området livet. Hun gik derfor til sin lokale præst med idéen, og den 5. juli 1908 fejrede byen Fairmont i West Virginia således verdens først kendte Fars dag.

Idéen bredte sig dog aldrig uden for bygrænsen, og derfor er det i dag en anden amerikansk kvinde, Sonora Smart Dodd, der tilskrives den største betydning for indførelsen af en officiel Fars dag. Sonora, der havde mistet sin mor som 16-årig, slog et slag for en særlig mærkedag for fædre, efter at hun under en gudstjeneste hørte om fejringen af Mors dag. Hun foreslog at Fars dag skulle falde på hendes egen fars fødselsdag den 5. juni, men det lokale råd valgte grundet tidsnød i stedet tredje søndag i juni. Tilfældet vil dermed, at Danmark som det eneste land i verden faktisk fejrer Fars dag på netop den dato, som Sonora havde ønsket.

Sådan blev det altså til, at Spokane i staten Washington den 19. juni 1910 fejrede Fars dag, og siden fulgte flere stater og lande efter. Hver med sine traditioner.

Kloden rundt på fars dag

Danmark er det eneste land i Norden (og verden), hvor Fars dag falder den 5. juni. Vores nordiske naboer afholder dagen den 2. søndag i november. Det gjorde vi også i Danmark i nogle få år, men denne model slog aldrig igennem for handlen, fordi man ikke havde markedsført den ordentlig – derfor gik vi tilbage til den 5. juni.

De resterende nordiske lande har dog holdt fast i, at Fars dag skal fejres i det sene efterår. I f.eks. Finland, så starter dagen ofte med at far får lov til at sove ekstra længe, og når han er stået op, har familien yndlingsmorgenmaden klar til ham. I løbet af dagen kan børnene også finde på at lave en nøje udtænkt skattejagt, hvor far skal løse gåder for at finde sin gave.

I Tyskland falder Fars dag den sjette søndag efter Påske. Vores naboer mod syd fejrer dagen lidt anderledes end andre steder, da den er lagt sammen med Mændenes Dag. Og det tages helt bogstaveligt! Her samles mændene nemlig til festlig sammenkomst og sociale gåture, mens mødre og børn hygger sig derhjemme. Det er ikke et særsyn at spotte en flok mænd gå gennem byen med en flot pyntet vogn fyldt med øl, vin og snaps, så de kan klare sig gennem dagen.

Blandt de mange lande, der fejrer Fars dag den tredje søndag i juni er USA og Japan – for blot at nævne nogle få. I USA har Fars dag status som national helligdag og amerikanerne fejrer dagen med gaver, kvalitetstid med far og restaurantbesøg. I Japan er der tradition for at børnene giver blomster, hjemmelavede ølglas og søde sager.

Fars dag i 2022 og de næste fem år

Da Fars dag hvert år falder den 5. juni, er det kun ugedagene, der skifter. Dette og de kommende år fejrer vi Fars dag følgende dage:

  • 2022 – søndag den 5. juni
  • 2023 – mandag den 5. juni
  • 2024 – onsdag den 5. juni (skudår)
  • 2025 – torsdag den 5. juni
  • 2025 – fredag den 5. juni

FAQ om fars dag

Hvad er fars dag?

Fars dag er en dansk nationaldag, som ligger på grundlovsdag, d. 5. juni. Den første fars dag blev fejret den 19. juni 1910 i Spokane i Washington i USA. I Danmark blev fars dag dog først indført omkring 1935. I dag fejres den landet over – bl.a. med et fakkeltog i Rønne og en maskinfest på Danmarks Tekniske Museum.

Hvornår er det fars dag?

Fars dag er altid den 5. juni, samme dag som Grundlovsdag, i Danmark.

Hvad er historien bag fars dag?

Dagen stammer fra USA; hvor den 27-årige Sonora Smart Dodd i 1910 synes det var mærkeligt, at man ikke i landet fejrede landets fædre på lige fod med landets mødre. I 1924 blev fars dag anerkendt som en officiel fejringsdag i USA og er i dag et verdensomspændende fænomen.