Advent - hvorfor fejrer vi advent?

advent.

Advent er for mange mennesker markeringen af julens begyndelse, men hvorfor er det lige, vi fejrer advent?

Og hvor kommer denne og mange andre juletraditioner i grunden fra?

Vi giver dig her alle de oplysninger, der er værd at vide om advent!

hvorfor fejrer vi advent?

I kristelig forstand er advent en tid, hvor man beder og forbereder sig til julens budskab
om Jesusbarnets fødsel.

Adventstiden var nemlig oprindelidt en fastetid, kaldt bodstiden, hvor mennesker
forberedte krop og sjæl til julen, som fejrer, at Jesus kom til verden.

Advent er ligeledes en markering af kirkeårets afrunding og det nye kirkeårs
begyndelse.

I dag er advent for mange mennesker lig med julens begyndelse. Der er eksempelvis
mange, der pynter op med julepynt den første søndag i advent, og mange børn får
deres første julegave, eller rettere ’adventsgave’, den første søndag i advent.

Man kan altså roligt sige, at måden hvorpå vi fejrer og markerer adventstiden, har
ændret sig markant med årene.

hvornår er det advent?

Advent falder altid de fire sidste søndage før jul, og den første søndag i advent kan ligge mellem den 27. november og den 3. december.

Falder første advent den 3. december, deler den sidste adventssøndag dag med juleaften og falder altså på den 24. december.

hvad betyder advent?

Ordet ”advent” kommer fra det latinske ”Adventus Domini” og kan oversættes til:
”Herrens komme”. ”Herren” er i denne sammenhæng Jesus, der kom til verden den 24. december.

Som før skrevet var advent – og er stadigvæk for nogle – en slags ventetid, hvor man
altså ser frem til ”Herrens komme” og hilser det nye kirkeår velkomment.

Denne tradition kan den dag i dag stadigvæk mærkes til adventsgudstjenester i kirken,
hvor salmer såsom ”Vær velkommen, Herrens år” hilser det nye kirkeår velkomment.

vidste du?

Advent fejres vidt forskelligt rundt om i verden. Eksempelvis fejres advent i Mexico i ni dage – fra den 16. til den 24. december – og de ni dage symboliserer Jomfru Marias graviditet.

hvornår falder advent i 2018? 

1. advent falder den 2. december 2018

2. advent falder den 9. december 2018

3. advent falder den 16. december 2018

4. advent falder den 23. december 2018

Næste år, i år 2019, ligger første adventssøndag den 1. december, og den sidste
adventssøndag falder den 22. december.

hvornår blev adventskransen udbredt i Danmark?

Adventskransen kom til Sønderjylland efter krigen i 1864, men Sønderjylland var på det tidspunkt tysk jord. Så skal man være helt præcis, kom adventskransen til Danmark i 1920, da Sønderjylland igen var dansk jord.

I 1937 forsøgte blomsterhandlerne at markedsføre ”Den sønderjyske adventskrans”, men det var først i 1940, adventskransen blev allemandseje.

adventskransens betydning.

Adventskransen er ikke bare en hyggelig dekorationsgenstand, vi kan samles om de fire
sidste søndage før jul. Sådan er det sandsynligvis for de fleste mennesker i dag, men før i
tiden har adventskransen haft en religiøs og på mange måder politisk symbolik.

Under anden verdenskrig (1940-1945) begyndte man at tænde lysene i adventskransen
som symbol på håb og frihed. Adventskransen bar på dette tidspunkt nationalfarverne
rød og hvid – selvom advent traditionelt set har været associeret med farven lilla.

Adventskransen siges ligeledes at symbolisere det evige liv og Guds uendelige
kærlighed. I dag markerer adventskransen mest af alt en nedtælling til jul, hvor der må tændes et
nyt lys i adventskransen på hver af de fire sidste søndage før jul.

vidste du?

Kalenderlys er en lige så ”ny” tradition som adventskranse. Asp-Holmblad solgte de første kalenderlys i Danmark i 1942. Idéen om kalenderlyset blev præsenteret syv år forinden i 1935 af Lis Byrdal i bogen ”Smaa Fester – Glade Gæster”.

hvorfor er advent lilla?

Advent har traditionelt set været associeret med farven lilla. Den lilla farve symboliserer
bod, faste og forberedelse, som netop var det, advent stod for tidligere.

I dag har advent ikke på samme måde en farve tilknyttet. I princippet er alle julens
farver – rød, hvid, grøn og guld – forbundet med advent.

Diverse mode- og indretningsblade har mange gange forgæves forsøgt at gøre julens
farver mere moderne – eks. ved at insistere på, at julepynt skulle være hvidt eller
cremefarvet – men i langt de fleste hjem er julepynten i de traditionelle røde og hvide
farver.

vidste du? 

Advent fejres vidt forskelligt rundt om i verden. Eksempelvis fejres advent i Mexico i ni dage – fra den 16. til den 24. december – og de ni dage symboliserer Jomfru Marias graviditet.

hvorfor giver vi hinanden adventgaver?

Adventsgaver er en ny tradition i Danmark, der ikke går særligt mange år tilbage.
Traditionen med at give hinanden adventsgaver er en videreudvikling af
julekalenderen.

De første trykte julekalendere så dagens lys i starten af 1900-tallet i Tyskland. Først i
1930’erne blev de første julekalendere trykt i Danmark. Dengang var der ikke
chokolade og andre godter bag lågerne – det var papjulekalendere med julemotiver.

I 1960’erne begynder pakkekalenderen at vise sig, og siden da har
kommercialiseringen af jul haft en stor indflydelse på, hvordan vi fejrer højtiden.

Mange familier er gået fra at give mindre gaver fra den første til den 24. december til
nu ”kun” at give større adventsgaver de fire sidste søndage før jul.

I fakta finder du alt fra julekalendere og kalenderlys til julepynt og julekager. Hold øje
med vores tilbudsavis – måske du er heldig at finde et godt juletilbud.

God jul!

få gode tilbud direkte i din indbakke.
Modtag faktas nyhedsbreve med forslag til dagens madidé, inspiration, nyheder, konkurrencer samt gode tilbud.
Tak for tilmeldning

er du sikker på, at du ønsker at afmelde?

du er nu afmeldt.

*markerede varer findes kun i begrænset antal og findes ikke i alle butikker, herunder fakta Q. Alle felter skal udfyldes ved tilmelding.