Vi skal ikke spole tiden mere end ét årti tilbage, før danskerne ikke var bekendte med den store, promoveret og amerikanske shoppedag; Black Friday. I dag er Black Friday på lige fod med de helt store højtider og fejringer, når det kommer til popularitet.

Her på siden kan du læse mere om Black Friday. Du kan blive klogere på hvad det er, hvor det kommer fra og læse den historie der ligger til grund for denne særpræget dag.

Hvad er Black Friday? 

Som overskriften indikerer, handler Black Friday om shopping og gode tilbud. De danske detailhandlere har længe været vant til, at juleperioden i november og december har været de mest travle. Nu er det Black Friday, der er verdens største salgsfænomen.

I USA har Black Friday efterhånden fået status som en national helligdag qua sin enorme popularitet. Det er endda blevet en normalitet, at chefen giver de ansatte fri – og selv holder fri – for at kunne deltage til Black Friday og slås om de gode tilbud.

Ragnarok i USA

En fridag i Danmark betyder blandt mange afslapning og hygge. Her er tilfældet anderledes i USA, når datoen hedder Black Friday. Her står folk tidligt op, for at stå klar foran butikkerne, inden dørene bliver slået op og der bydes på storslået tilbud.

Når hornet lyder, strømmer det ind med ivrige og målrettede kunder, der bogstaveligt talt slås om de gode tilbud. De store varehuse og storcentre i USA hyrer sågar flere og flere vagter, da der opstår mange eskapader i jagten på årets scoop.   

Hvornår er det Black Friday?

Black Friday er hvert år fredagen efter den amerikanske tradition Thanksgiving. Det er en årligt tilbagevendende amerikansk tradition, hvor de amerikanske butikker åbner op for ekstraordinære tilbud. Nedenfor kan du se hvornår det er Black Friday fra 2020 til 2030:

  • Black Friday 2020: Fredag d. 27. november 2020
  • Black Friday 2021: Fredag d. 26. november 2021
  • Black Friday 2022: Fredag d. 25. november 2022
  • Black Friday 2023: Fredag d. 24. november 2023
  • Black Friday 2024: Fredag d. 29. november 2024
  • Black Friday 2025: Fredag d. 28. november 2025
  • Black Friday 2026: Fredag d. 27. november 2026
  • Black Friday 2027: Fredag d. 26. november 2027
  • Black Friday 2028: Fredag d. 24. november 2028
  • Black Friday 2029: Fredag d. 23. november 2029
  • Black Friday 2030: Fredag d. 29. november 2030

Historien om Black Friday 

Historien om Black Friday er ikke helt fastlagt, da der er flere forskellige teorier om skabelsen af årets travleste shoppingdag. Der er tre gode bud på, hvor Black Friday stammer fra. Alle tre teorier har dog én ting tilfælles; Black Friday kommer fra USA.    

Teori 1: 1960’erne i Philadelphia

Den første teori er, at Black Friday stammer fra storbyen Philadelphia i USA. Dagen efter Thanksgiving i 1960’erne blev bybilledet nemlig bombarderet med trafik og fodgængere. Dagen blev derfor omtalt som Black Friday, da der var ”helt sort af mennesker”. 

Et positivt økonomisk begreb

Den anden teori mener også, at Black Friday stammer fra 1960’erne. Teorien går på, at detailhandlere kun tjente penge i juleperioden. Her blev startskuddet på juleperioden i oktober/november omtalt som Black Friday, da tallene på bundlinjen gik fra røde til sorte.

Bedre stunder i vente

Den sidste teori er, at Black Friday kommer ud af en mørk, kold og mystisk stund i slutningen af november. Det er en lidt mere dyster teori, men navnet Black Friday skulle indikere, at man var på vej mod bedre og hyggeligere tider i form af julen.   

Black Friday i Danmark

Til trods for, at Black Friday ikke har været i rampelyset i så mange år i Danmark, har det allerede opnået en stor popularitet blandt forhandlere og -brugere. Ifølge Nets, bliver rekorden af Dankortforbrug slået gang på gang til Black Friday i Danmark. 

Find din nærmeste Fakta

Find din nærmeste Fakta her, og se de gode tilbud i vores tilbudsavis.