fakta har Danmark bedste Frugt & grønt afdeling

Landbrug & Fødevares store branchedag blev afviklet onsdag den 12. oktober.  Her blev flere forskellige priser uddelt, heriblandt Danmark bedste frugt- og grøntafdeling, og under kategorien ”Discount” var både fakta, Rema 1000 og Netto nomineret. Det er med stolthed at meddele, at det var fakta Skipperen i Aalborg, der løb med sejren. Derfor et kæmpe tillykke og klap på skulderen til butikschef Nicki Damgaard, Frugt & Grønt ansvarlig Nanna Andersen samt salgschef Danni Lund Hansen.

Butikken løb med prisen og fik følgende udtalelse fra Pernille Bech, der var med i juryen og som dagligt arbejder i Dansk Gartneri: ”De vinder for personalets store ambitioner og for at sætte fokus på æstetik og nem navigation for kunderne. Igen i år går prisen til butikker, hvor juryen kan fornemme frugt- og grøntildsjæle, der brænder igennem. Det viser en tendens, hvor det rigtige personale kan få den enkelte afdeling til at skille sig ud fra mængden”. Dermed flotte ord og en kæmpe ros til butikkens personale.

Personalet i butikken var selvfølgelig meget glade for prisen, og ikke mindst belønningen for den stærke indsats. Butikschef Nicki Damgaard sagde følgende kort efter overrækkelsen: ”Det er altid sjovest at være nummer ét. Vi er meget ambitiøse, og jeg er glad og stolt både på mine egne, men også på personalets vegne, fordi prisen viser, at der er store muligheder i dét, vi gør”.

Bag Frugt- og Grøntprisen står Landbrug & Fødevarer med Florette Lammefjorden, Dansk Gartneri og Foreningen Plan Danmark som partnere, og det er tredje år i træk, at denne pris bliver uddelt i de to kategorier ’Discount’ og ’Supermarked’.

Vi er i fakta super stolte over at have vundet denne pris, og vil gøre vores ypperste for at genvinde denne pris igen til næste år.

Har du lyst til at læse mere om priserne der blev uddelt på branchedagen, kan du klikke videre HER.

Du kan selvfølgelig også besøge en af vores flotte Frugt- og Grønt afdelinger, i en af vores mange butikker rundt omkring i landet, eller tage et kig på vores tilbudsavis. Se tilbudsavisen HER