et spørgsmål kommer sjældent alene.
her kommer de med et svar.

FAQ

Hvordan kontrolleres frugt og grønt i fakta?

Det frugt og grønt, der sælges i fakta er under omfattende kontrol. For ikke alene kontrolleres varerne hos leverandørerne, men også på vores lagre har vi kontrollører, som er dedikeret til kontrol af frugt og grønt og står for en omfattende kontrol af varerne. Inden varerne når ud i butikkerne, er der nemlig blevet både prøvesmagt og kontrolleret. Vi har syv eksperter ansat til at tjekke for smag, sprødhed, modenhed, størrelse og farve. Men vi stopper ikke her. Vi udtager også prøver af frugt og grønt til analyser for både pesticidrester og bakterier.


I den planlagte kontrol udtager vi ved modtagelse på Coops lagre rundt regnet 900 prøver til analyse i år. Dertil kommer opfølgende prøver, hvis der viser sig problemer med konkrete varer, eller i specielle situationer.
Vi bruger analyseresultaterne til at sikre, at der ikke er uønskede/farlige bakterier eller ulovlige pesticidrester på varerne.
Derfor kan man trygt spise frugt og grønt fra vores butikker. Det er både sundt, velsmagende og kontrolleret.

Kan jeg ringe til min lokale fakta-butik?

Nej, desværre. Vores medarbejdere har rygende travlt med at sætte friske varer på hylderne og betjene kunderne. Henvendelser kan i stedet ske via e-mail formular på Coop.dk eller på telefon +45 4386 4386.

Kan jeg få et købekort i fakta?

Vi har en købekortordning for virksomheder og institutioner som fx vuggestuer og børnehaver. Med et kontokort opnår du bl.a. følgende fordele:

- Adgang til et stort varesortiment i alle Coops butikker
- I undgår administration af udlæg til medarbejdere, der foretager indkøb
- Kredit i gennemsnitligt ca. 28 dage

Ved køb på kontoen skal kontokortet medbringes i butikken. Den person, der foretager indkøbet, får udleveret kassebon og kvitterer med sin underskrift på en kopi af bonen.

Private virksomheders køb opkræves automatisk via Betalingsservice, mens offentlige institutioner får sendt opkrævningen elektronisk til deres EAN-lokationsnummer.

Private virksomheder skal som udgangspunkt stille sikkerhed ved oprettelse af konto i fakta. Du kan også hente et ansøgningsskema som pdf fil ved at klikke på det relevante link herunder og derefter sende det til:

fakta A/S
Att.: Debitor
Roskildevej 45
2620 Albertslund

E-mail: debitor@coop.dk

Ansøgning privat virksomhed
Vilkår for kontokort i Coop - privat virksomhed

 

Ansøgning offentlig institution
Vilkår for kontokort i Coop - offentlig institution

Jeg glemte noget, sidst jeg handlede i fakta – hvad gør jeg?

Vi vil opfordre dig til at kigge forbi butikken og se, om du kan finde det. Du kan nemlig ikke ringe direkte til den enkelte butik. Er den helt gal, er du velkommen til at sende kontakte os via e-mail formular på Coop.dk eller på telefon +45 4386 4386.

Jeg leder efter en bestemt vare, men den er udsolgt?

Det er vi kede af, for det er selvfølgelig irriterende. Desværre er det ikke altid til at undgå udsolgte bazar varer. Vores indkøbere prøver altid at vurdere, hvor meget vi kan sælge af en bestemt vare, men som alle andre, kommer vi ind imellem til at købe for meget eller for lidt. Vores mål er altid at sælge så meget, som muligt, så vi vil gerne understrege, at vi aldrig spekulerer i at købe for lidt. Derfor vil vi også rigtigt gerne høre det, hvis du har en god idé til en bazar vare!

Kan jeg finde en udsolgt vare i en anden fakta-butik?

Vi får mange opkald af denne art, men vi ved det desværre ikke på hovedkontoret. Og siden du ikke kan ringe til den enkelte butik, er vi desværre nødt til at opfordre dig til at fortsætte jagten ude i butikkerne.

Hvorfor er fakta-avisen ikke med posten?

fakta-avisen omdeles hver tirsdag eller onsdag, ligesom den altid kan læses her på siden. Hvis den udebliver fra din postkasse, kan du reklamere her

Hvor sikre er faktas egne rengøringsmidler?

Du finder sikkerhedsdatabladende på vores rengøringsmidler på Coop.dk

Kan jeg bestille drikkevarer til min fest i fakta?

Ja! Bare henvend dig til din fakta-butik i god tid, så vil vores medarbejdere hjælpe dig så godt som muligt. På fx øl, vin og vand giver vi pengene tilbage for uåbnede flasker, hvis du ikke får brugt det hele. Der er ikke noget mere ærgerligt end at mangle, så bestil bare løs og gem bonen, så tager vi imod det, du vil returnere.

Hvad er fakta Q?

fakta Q er en fakta-butik med et begrænset varesortiment, fx fører disse butikker kun udvalgte bazar varer. Til gengæld kan du nyde en kop friskbrygget kaffe, en salat eller en sandwich ligesom nogle Q butikker har bake-off.

fakta Q fører ikke tilbud fra faktas tilbudsavis, men har i stedet egne tilbud. De kan ses på www.faktaq.dk eller i fakta Q’s app til Android og iPhone.

Hvilke betalingskort kan man betale med i fakta?

Du kan betale med en række danske og udenlandske kort. Hvis du vil hæve over beløbet, kan du gøre det med almindeligt Dankort, VISA Dankort og CoopPlus MasterCard. Vær opmærksom på, at du kun kan hæve hele hundrede kroner over beløbet. Ved betaling med andre typer end de nævnte, er betaling altid på beløbet. Ved køb på danske kreditkort pålægges der gebyr på 0,75% af købsbeløbet, ved køb på udenlandske kreditkort pålægges der et gebyr på 1,4% af købsbeløbet, mens betaling med debetkort er gebyrfri. Dankort, VISA Dankort og CoopPlus MasterCard er også gebyrfrie. Her ses alle betalingskort, der accepteres:

 

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os, som ikke kan løses i mindelighed ved direkte henvendelse til os, kan indgives til

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk

 

ros, ris eller pasta.

så lad os høre fra dig.

Hvis du har noget på hjerte, skal du endelig bare give lyd. Ring til vores kundeservice på +45 4386 4386 mellem kl. 12-15 alle hverdage eller skriv til os på facebook.dk/fakta. Du kan også bruge vores email-formular på coop.dk

få gode tilbud direkte i din indbakke.

Få en mail en gang om ugen med forslag til dagens madidé, inspiration, samt gode tilbud fra fakta.